Hajer i paradis

Fra Chang Mai i Nordthailand er jeg nu paa Koh Phi Phi i den sydlige del af Thailand. Koh Phi Phi siges at vaere et af de smukkeste steder i Thailand - og det er ikke uden grund.
Jeg ankom soendag formiddag i regn og blaesevejr og var ret skuffet, for nu var det endelig meningen, at jeg skulle have tid til at bade, sole mig og slappe af paa stranden paa en tropisk palmeoe. Og saa regnede det! Saa soendag var jeg ikke saerlig begejstret, baade paa grund af regnen, men ogsaa paa grund af det store antal turister der er klemt ind paa oeen. Det er nok det mest turistede sted jeg har vaeret hidtil, og det var naesten for meget af det gode.

Mandag morgen straalede solen dog fra en skyfri himmel, og baade temperaturen og humoeret steg med adskillelige grader. Jeg tog paa en baadtur med 7 stop rundt om oeen og de naerliggende oeer. Paa turen saa jeg blandt andet Maya Bay, hvor filmen the Beach blev optaget og en masse andre smukke sandstrande. Og saa stoppede vi flere gange, hvor der var mulighed for at snorkle. Det var ret fantastisk, og paa den ene af mine snorkleture saa jeg 3 hajer. Det var reefsharks, saa de var heldigvis ikke farlige, men de saa lige saa uhyggelige og onde ud, som man forestiller sig dem og saa var de 1.5-2 meter lange. Saa jeg var glad for de ikke bemaerkede mig, men bare svoemmede fredeligt videre.


I dag har jeg saa vaeret ude at dykke, men desvaerre var sigtbarheden ikke saa god, fordi vejret er slaaet om, saa det nu er graat og smaa drypper lidt igen. Alligevel var det to rigtige fede dyk - jeg saa en stor havskildpade, nemofisk, trompetfisk, triggerfisk, en soeslange og harlekinfisk og en masse andre samt tusindevis af smukkeste koraller. Koh Phi Phi skulle vaere et af verdens 10 bedste dykkersteder, saa det var en stor oplevelse af dykke her.

Jeg har efterhaanden vaennet mig til de mange turister her, og er begyndt at synes om den lille by. Oen har ikke rigtige veje, saa der er ingen biler eller scootere og det er meget hyggeligt. Saa transporten foregaar til fods og via baad.

Oen var et af de steder, der blev haardest ramt af tsunamien og op mod 6000 mennesker blev draebt her paa oen. Mange bygninger blev oedelagte og de er stadig i gang med genopbygningen her flere aar efter.

En menneskelig zoologisk have

Jeg tror, at mange der tager til Thailand droemmer om at se de forskellige lokale stammer og se deres flotte klaedningsdragter og mystiske skikke. Fredag tog Katrine, Jakob og jeg paa tur til Chiang Rai som er det nordligste af Thailand, og en del af denne tur gik forbi en "Hilltribe village", som det blev kaldt.

Det viste sig, at landsbyen i virkeligheden var en flygtningelejr. I lejeren bor fattige stammefamilier fra Burma, som ikke kunne skaffe mad og som derfor er flygtet til Thailand. De maa ikke forlade lejeren og lever saa af turister, der kommer og betaler penge for at se dem. Det var ikke helt den idylliske forestilling om stammer, jeg havde, da jeg droemte om at besoege en stammelandsby.

I lejren boede folk fra stammerne Karen (longneck stammen med ringene om halsen), Akha (med store huller i oererne) og Lahu (der bare baerer forskellige farvestraalende klaededragter).


Det var meget maerkeligt at komme som turist og tage billeder af kvinderne og boernene. Jeg foelte det lidt som om, de var dyr i en zoologisk have, og det gav selv sagt en ret daarlig smag i munden at betragte dem som en sevaerdighed.




Saerligt long-neck kvinderne havde jeg det daarligt med at se. Deres tradition siger, at pigerne skal baere ringe om halsen og om knaeene fra de er ca. 7 aar gamle. Nogle siger, at det er for skoenhed, mens andre siger, at det i sin tid var for at beskytte kvinderne mod tigre. Men den forklaring virker nu lidt tynd, efter min mening. Det ligner at de baerer en masse ringe, men det er faktisk en 1 meter lang messing ring, der snoes rundt om deres hals. Ringen presser bryst og skulderpartiet ned, saa det kommer til at se ud som om, kvinderne har meget lange halse. Efterhaanden som brystpartiet er blevet presset ned, udskiftes ringen med en, der er 20 cm laengere og saa fremdeles. Ringene er ret tunge, saa selv de smaa piger slaeber rundt paa 5-7 kg om halsen.

Mange af kvinderne saa ud til at vaere meget haemmede af deres ringe om halsen, og nogle saa endda ud til at have smerter. Men de sad troeligt ved deres smaa butikker og solgte deres haandvaerk, som typisk var toerklaeder, ringe og billeder af dem selv. Mens kvinderne paa den maade forsoergede familien, laa maendene paa nogle smaa terasser bag ved og slappede af. Saa selv den mindst feministiske person kunne se, at det var en fuldstaendig urimelig koensforskel og arbejdsfordeling!

Man kan mene meget om flygtningelejeren og der er mange argumenter for og i mod.
Paa den ene side kan man sige, at lejeren er selvforsynende og klarer sig selv, at kvinderne tjener penge til familierne, at de paa den maade maaske har det bedre end der, hvor de er flygtet fra og at det jo er stammefolkene selv, der holder fast i deres tradition med ringene for at have noget at vise frem til turisterne og dermed kunne tjene penge. Men paa den anden side er det virkelig frygteligt at nogen har brug for at udstille sig selv paa den maade for at overleve, at de har saa ringe livsvilkaar og er stavnsbundet til lejeren, og at vi turister kommer og ser paa dem og tager billeder.
Det er svaert, men min konklusion blev, at jeg droppede den stammedag, som jeg ellers havde planlagt dagen efter. Det var rigeligt at besoege denne "landsby" en timestid en eftermiddag - en hel dag ville simpelthen vaere for meget for mig.

Rismarker, canyon, hotsprings og vandfald

Nu har jeg vaeret i Nordthailand i en lille uge og her er virkelig dejligt. Min base er i Chiang mai, og saa tager jeg ture derfra.















Derfra tog jeg til Pai, som er en lille hyggelig by midt i mellem rismarker og bjerge. Jeg brugte tre dage i Pai, hvor jeg blandt andet noed udsigten over bjergene fra Pai Canyon (se billedet). Nu har jeg jo aldrig vaeret i det rigtig grand canyon, men Pai Canyon er et stort omraade, hvor man kan se ud over bjergene og ned i dalene. Man gaar paa den lille sti, man kan se paa billedet, og jeg skulle hilse at sige, at der er ret langt og stejlt ned til hver sin side!

I Pai fik jeg desuden ogsaa set mine foerste hotsprings (varme kilder), som der er rigtige mange af heroppe. Det varme vand kommer piblende op af jorden i nogle smaa badekar, der saa flyder over og loeber afsted i smaa varme floder. Jeg havde glad taget mit badetoej med til kilderne for at snuppe mig en lille dukkert i det varme vand, men som man maaske kan fornemme paa roegen paa billedet, er vandet MEGET varmt, ca 80 grader. Det er faktisk saa varmt, at det bobler og koger, saa jeg fik ikke meget brug for mit badetoej. Men til gengaeld kan man se paa skiltet, hvad de varme kilder aabenbart ofte bliver brugt til :-)














Pai's smukke omgivelser bestod ogsaa af en tusindevis af rismarker, og jeg har taget naesten lige saa mange billeder, som der er rismarker. Jeg maatte hele tiden stoppe op paa min scooter og tager billeder - hver gang jeg saa en ny smuk variation over samme tema, nemlig rismarkerne. Hvor kedelige de end kan lyde, er rismarker noget af det smukkeste, og det er saa hyggeligt at gaa forbi dem og se de lokale arbejde i markerne, enten med deres hakker og river eller med gamle ploejemaskiner.














Nu er jeg tilbage i Chiang mai, hvor jeg i dag har laert at lave laekker thaimad. Menuen - og deraf mine kompetencer inden for omraadet - bestod af thailandsk groentsagsgruppe, kylling i karry, pad thai - den laekre nuddelret paa billedet - og sticky rice med mango til dessert. Og det bedste var, at man selv skulle spise alt maden bagefter. Mmmmhh!
Det smarte var, at vi tilberedt alt fra bunden selv karrypastaen, saa jeg havde mulighed for selv at bestemme, hvor staerkt (eller rettere hvor lidt staerkt) min mad skulle vaere. Og det er jo sjaeldent at kunne faa lov til det her.
Genrelt er jeg blevet ret god til de thailandske ord "mai phet - chan mai chop phet" (ikke staerkt tak, jeg kan ikke lide staerk mad). Den bliver brugt flittigt, naar jeg bestiller mad her, selvom jeg da er blevet lidt bedre til at spise chilli, men rigtig god til det staerke bliver jeg nok aldrig.

Dykning paa Koh Tao

Saa er jeg soerme blevet certificeret til at dykke - med et PADI open water certifikat, som det saa fint hedder.

Det havde jeg ellers ikke planlagt, men da Toke og Rebecca kom til Thailand og Toke gerne ville tage et certifikat, blev jeg inspireret. Saa vi brugte fire dage paa tori om dykning, oevelser uner vand og selvfoelgelig paa nogle meget smukke dyk.

Vi tog certifikatet paa oen Koh Tao, som er kendt for sine mange og gode dykkemuligheder. Det var virkelig fantastisk og det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal ud at dykke.
Der var en mexicansk instruktoer med paa dykkene, da han skulle laeres op i at vaere instruktoer. Eduardo, som han hed, tog billederne med sit undervandskamera, saa nu har vi lidt bevismateriale paa, at jeg rent faktisk har vaeret nede at dykke :-)


Koh Tao var en meget smuk oe, og vi fandt en dejlig strand, som vi havde naesten for os selv. Det var i en lille bugt og vores guesthouse saa lige ned til stranden. DEt eneste man kunne mangle var noget afkoelende vand at bade i, for vandet i bugten var meget lavt og var derfor 35-40 grader varmt! Det svarer nogen lunde til et karbad :-)

Elefantøen Koh Chang

Fredag den 20. juni afsluttede vi undervisningen i skolen efter 3 skoenne dage, hvor vi spillede Bingo med alle klasserne, hvor vi saa deres begejstrerede ansigterne, naar de maatte vaelge en praemie (fx. blyanter, viskelaedre, plastikdyr og bolde) og hvor vi tog en masse billeder med alle boernene.

Efter afslutningen paa skolen tog vi (amerikanske Cheryl, danske Katrine og jeg selv) hjem efter de faerdigpakkede rygsaekke, sagde farvel til de 4 nye canadiske piger, som ogsaa havde boet i huset i de to foregaaende uger og tog bussen til øen Koh Chang, som ligger paa den østlige side af Thailands kyst.

Søndag tog Katrine og jeg til Ban Kwaan Elephant Camp - og det blev en oplevelse for livet. Vi havde valgt at tage til netop den elefantpark, fordi vi have hoert at man kunne se elefanterne i deres naturlige omgivelser.
Da vi ankom var der to andre turister, og efter 5 minutter var de vaek igen. Campen viste sig at vaere et omraade, hvor der levede et par lokale familier inde i junglen skoven. De havde saa 10 elefanter i forskellige aldre, som de passede og saa havde de samtidig lavet stedet til en sevaerdighed for turisterne.
Paa billedet ses elefantparken hovedkontor :-)

Foerst red vi en tur gennem junglen paa ryggen af hver vores elefant. Elefanterne blev styret af deres mahouter (elefantpassere), som sad paa nakken af elefanten og sang og snakkede med elefanterne. Det var meget tydeligt at de virkelig holdt af de store dy, og det gjorde det til en rigtig god tur. Vi bumbede op og ned gennem junglen og dens smaa floder og i loebet af turen, fik jeg ogsaa lov til selv at sidde paa elefantens nakken, mens Mahouten gik ved siden af. Det var rigtig skaegt!

Efter rideturen fodrede vi elefanterne med en masse bananer, og derefter havde vi tid til at gaa rundt i lejren og se paa elefanterne. Der var blandt andet end 11 aarig elefantunge, som hed Naughty elephant og to andre elefanter stod og ligende nogle der var meget forelskede. De stod ansigt mod ansigt og saa ud som om de kyssede, og fordrede ogsaa hinanden med palmeblade. Ret soedt!

Saa blev det tid til et bad med elefanterne. To elefanter og deres Mahoute gik ned til floden, og saa gik de ellers ud i floden og kaldte paa os. Vi havde heldigvis bikinier inden under toejet, saa vi hoppede med i og sad paa paa ryggen af elefanterne og skrubbede dem ude i floden. Billederne af det er desvaerre paa Katrines kamera, som pt. ikke virker, saa dem maa I have til gode.


Mandag lejede vi scootere, fordi vi ville om paa den anden side af oeen og sejle i Kajak. Vejen derom tog 2 timer, fordi den var fuld af haarnaale sving og bakker, saa vi tog den med ro baade naar det gik op og ned. Det var en utrolig smuk tur med smuk udsigt til hav, strand paa den ene side og natur og jungle paa den anden.
Vi kom om den anden side af oeen og fandt den fiskerlandsby, hvor vi skulle leje kajakker. Da vi spurgte til kajakerne, grinede manden af os og viste os, at det var helt lavvande paa grund af tidevandet, saa vi kunne foerst sejle flere timer efter. Det kunne vi desvaerre ikke vente paI stedet paa, daa vi gerne ville vaere tilbage inden det blev moerkt. I stedet koerte vi ned til stranden paa Long Beach, hvor vi var de eneste turister. Vi tog et bad og slappede af, inden vi skulle koere hjem igen. Da jeg kom hjem til vores vaerelse om aftnen, fandt jeg ud af, at vi ikke havde vaeret de eneste paa stranden. Der var i hvert fald en flok tanglopper, der havde holdt fest paa mine arme og ben og efterladte en masse smaa roede maerker, som ved foerste blik paa meget harmloese ud. Det var de bestemt ikke, for nu har de kloet helt sindssygt i 3 dage, saa jeg fylder mig med anti-kloepiller og smoerer bedoevende creme paa hvert andet oejeblik. Sikke en ynk - og sikke et minde fra en ellers smuk strand :-)

Sidste uge med undervisnng

Saa er det sidste uge med undervisning paa skolen. Det er en underlig foelelse, og jeg kommer til at savne boernene.
Det er et utrolig givende job at undervise her i Thailand. Boernene kommer ofte og spoerger os, hvornaar vi skal undervise deres klasse. Og naar vi traeder ind i en klasse efter en pause, jubler de hoejt, naar det gaar op for dem, at de skal have engelsk med de to farangs (hvide). Saa kan man jo ikke undgaa at blive lidt smigret :-)
Jeg tror, der er mange laerere hjemme i Danmark som ville meget misundelige over at blive modtaget saadan, hver gang de startede en time. Der er ogsaa nogle af klasserne, der i slutningen af en time har bedt os om at undervise dem en time mere, fordi de meget hellere vil have engelsk end deres andre dag.

Udover at eleverne bare stadig synes, at vi er spaendende, selvom vi nu har haft vores faste gang paa skolen i 5 uger, saa elsker de vores maade at undervise paa. Vores strategi er saa vidt det er muligt at gennemgaa et emne, fx. transportation, animals eller farverne og saa lave en kreativ oevelse om emnet bagefter. Det kan vaere en sang, en tegneoevelse eller noget med at kaste bolde eller se paa figurer. Det er bestemt ikke saadan deres undervisning normalt foregaar.
En klasse har den samme laerer i alle fag, lige fra religion til historie, matematik, thai og engelsk. Da vi kom ind i 5. klasse i sidste uge, havde de lige haft engelsk med deres laerer. Den laerer kan ikke en gang sige goddag eller farvel paa engelsk. Tavlen var overskrevet med saetninger som "I am big, I have big ears. I am an elefant" osv. Alle boernene havde skrevet saetningerne i deres noteshaefter, men ingen af dem kunne udtale dem eller forstaa dem, eftersom deres laerer ikke kan engelsk. Saa der er ikke noget at sige til, at deres engelskniveau ikke er saerligt hoejt!

Laererteamet paa skolen.





I pauserne flokkes de modige elever om os, og de er vilde for at oeve mere engelsk. Vi har en masse billeder, boeger og lette spil og de kan bruge lang tid paa at vi peger paa en farve, et tal eller et billede, og de siger det engelske udtryk. Naar de skal boerste taender, som er et fast ritual efter spisefrikvarteret, er de aergerlige over, at de ikke langere kan lege og laere engelsk med os.


De yngste elever kan dog ogsaa vaere ret uopdragne. Det er som om, at det er ok, at eleverne laver ballade ind til de bliver 8-9 aar gamle. Saa de smaa vil tit hellere lave papirsflyvere og slaas, end at sidde paa deres stol og laere noget. De bliver ogsaa saa eksalterede glade for at se os, at de naesten ikke kan sidde stille paa deres stol, naar vi kommer ind i klassen. Med disse klasser er vi meget glade for at vaere to undervisere, for det kraever en del at holde styr paa 25-30 elever, naar man ikke kan kommunikere rigtigt med dem.
De aeldre elever er meget mere velopdragne, mange af dem bukker deres hoveder og i knaeene, saa de er lavere end os, hvis de passerer os, naar vi sidder og spiser. Det er saadan man viser respekt her i Thailand.

Alt i alt har det vaeret en super oplevelse at undervise. De sidste tre dage paa skolen vil vi lave Banko med alle klasserne, for vi har en masse smaa ting, vi kan bruge som praemier, fx. blyanter, viskelaedre osv. Saa i aften skal vi lave spilleplader osv. ud fra hver klasses niveau. De store skal spille banko med tallene op til 100, de smaa med tallene fra 1-10 og bogstaverne. Det bliver forhaabentlig en god afslutning paa en god tid, selvom det ogsaa bliver lidt trist at skulle sige farvel til de smaa kaere unger.

Templets traette tigre

Som altid var vi paa eventyr i weekenden, og denne gang tog Katrine, Cheryll og jeg til Kanchanaburi i den vestlige del af Thailand.

Loerdag saa vi broen over floden Kwai, en bro som japanerne byggede for at faa hurtige forbindelseslinjer under anden verdenskrig fra Thailand (som de havde besat) og Burma. Det var meget dejligt vejr og broen var faktisk rigtig fin. Mange bliver aabenbart skuffede, fordi broen ikke er naer saa imponerende som sin frygtelige historie, hvor omkring 100.000 krigsfanger doede under bygningsarbejdet paa grund af elendige arbejdsforhold, tropesygdomme og fejlernaering. Men jeg synes nu, at broen og floden var fin, men maaske var mine forventninger ikke saa hoeje.

Vi besoegte ogsaa museet om Broen og saa den mindekirkegaard, hvor der er gravstene for mange af de personer, der doede under byggeriet af broen.

Om eftermiddagen tog vi til en af Kanchanaburis store sevaerdigheder - nemlig Tigertemplet. I 1999 fik munkene i templet en foraeldreloes tigerunge af landsbyboerne i naerheden, fordi skifskytter havde skudt dens mor. Munkene adopterede tigerungen og med tiden modtog de flere og flere foraeldreloese tigre. Nu har de lavet det til en sevaerdighed, og turisterne stroemmer til. Det var en meget speciel oplevelse af vaere i tigertemplet.

Naar man kommer til templets omraade, skal man staa i koe for at faa taget billeder med tigrene (det er saadan man kan faa lov til at se dem). Da det blev min tur, kom der en guide og tog mig i haanden og foerte mig fra tiger til tiger. Samtidig var den en anden guide, der tog mit kamera og som saa knipsede loes, naar jeg satte mig ned ved en tiger. Der var ca 10 tigre, og hver turist fik taget billeder ved ca 4-5 af dem. Tigrene laa og sov, ganske upaavirket, fordi det er deres naturlige doegnrytme at sove om dagen og fordi de er saa vant til de mange turister.
Hele oplevelsen tog 8-10 minutter og saa var det overstaaet! (Paa billedet kan man se folk i neongroenne bluser, det er guiderne, som foerer turisterne rundt til tigrene. I baggrunden kan man se en anden turist faa taget billeder med en anden tiger).

Det er da selvfoelgelig en speciel oplevelse at sidde ved siden af saa stort et dyr, men billederne ser egentlig mere imponerende ud end det var. Jeg fik ikke rigtig foelelsen af at opleve tigrene.

Efter fotosessionen gik vi op for at se nogle smaa tigerunger og de var vaeldig soede og legesyge.


Heldigvis for tigrene er der kun aabent i templet for turister i et par timer om eftermiddagen. Munkene indsamler donationer til at udbygge templet med en "Tiger island", det vil sige et parkomraade, der minder mere om tigrenes naturlige omgivelser i modsaetning til de smaa bure, de bor i nu. Det er meningen, at tigrene skal lukkes ud i naturen igen, naar de har laert at klare sig selv i den nye park. Saa intentionerne er gode nok, men paa nuvaerende tidspunkt er det en lidt maerkelig oplevelse af se saa smukke dyr vaere reduceret til at vaere photo opportunities for turisterne.

Aber i massevis

Soendag var Katrine og jeg i Lopburi, en lille by 1,5 time nord for, hvor vi bor. Om formiddagen saa vi nogle meget smukke tempelruiner (et gammelt kongepalads), som nu er bevokset med graes og omgivet af groenne traer. Da vi senere om eftermiddagen ville se endnu et gammelt tempel, blev vi overrasket over synet af en masse aber. Det omraade af byen var invaderet af aber. De sad paa kanstenene paa gaderne, som unge fyre der sad og hang, de badede i fontaenen, stjal tasker og ting fra besoegende i et naerliggende tempel og de havde naesten indtaget omraadet med den tempelruin, vi havde bestemt os for at se.

Pludselig mens jeg var ved at fotografere en abe, sprang en anden abe op paa min ryg bagfra, fordi vi aabenbart var kommet for taet paa. Mange af aberne havde unger, saa de har nok vaeret lidt mere paa vagt. Sikke en overraskelse, at der pludselig sad en abe paa ryggen af mig, men heldigvis hoppede den hurtigt ned igen. Vi havde ellers set en mand lidt tidligere, der blev bidt i haenderne af en sur abe, der havde besluttet sig for at have udkigspost paa hans hoved. Hver gang han proevede at faa den ned fra hans nakke og hoved, bed den ham i haenderne. Saa jeg var lettet over, at "min abe" bare noejedes med at advarre mig.

Floating market

En tidlig loerdag morgen tog vi paa marked 100 km syd for Bangkok. Det var ikke et almindelig marked, men et flydende marked, hvor man sejler rundt i smaa baade og handler ind hos handlende, der saelger deres ting fra smaa traebaade.

Oprindeligt var der mange flydende markeder i Thailand paa de mange floder, men i dag er de i stor stil til for turisterne, hvilket desvaerre godt kunne fornemmes. Men jeg synes nu alligevel, det var en fantastisk oplevelse af koebe mango, foraarsruller og andre laekkerier fra sejlende handlende.

Kreativ engelsk-undervisning

Saa er der endelig blevet tid til at fortaelle lidt om, hvordan det gaar med det frivillige arbejde, nemlig engelsk-undervisningen.

De sidste to uger har jeg undervist paa en lokal skole, der har ca 150 boern i alderen 2-12 aar. Den foerste dag paa skolen havde vi faaet at vide, vi skulle undervise 14-16 aarige, saa vi var noget overraskede, da vi pludselig stod i en boernehave med 25 2-4 aarige. Men ret lettede over, at det kun var 25 boern, der var kommet den dag - og de 40, som rigtigt, skulle have vaeret der.
Nogle af boernene havde foerste dag i boernehaven netop den dag, saa de var rigtig bange, baade for os men ogsaa for at blive efterladt af deres foraeldre. Nogle skreg uafbrudt i de 3 timer, vi var der, selvom vi forsoegte alle strategier for at faa dem til at holde op. Saa det var 3 haarde timer, og jeg behoever vist ikke at forklare, hvorfor det var umuligt at laere dem noget engelsk ;-)


Men da hverken vi eller boernene fik saa meget ud af vores tilstedevaerelse i boernehaven, har vi nu faaet noget aeldre klasser og et lidt mere fast skema.

Hver morgen fra 9-10 underviser vi boernehaveklassen, som bestaar af 60 soede boern paa 4 og 5 aar. De er saa kaere, men stadig for smaa til at kunne laere ret meget. Saa vi oever det engelske alfabet, laerer dem at taelle til 10 og synger en masse boernesange. Jeg er efterhaanden ret god til Hokey Pokey (Buggie woogie), Head, Shoulders, Knees and Toes og mange andre.

Fra 10-11 underviser vi en time og fra 12.30-13.30 underviser vi en time. I disse timer skifter vi fra klasse til klasse, saaledes at alle eleverne faar engelsk-undervisning med os minimum een gang om ugen. Deres engelsk kendskab er relativt begraenset, selv for de aeldste boern, saa undervisningen handler om at laere dem basale saetninger "jeg hedder, hvad hedder du", "jeg er 7 aar gammel" osv samt farverne, dyrene osv.

Det er altid dejligt, naar man saa hoerer et barn, der i pauserne gaar og synger A,B,C - eller naar 25 8 aarige elever stolt raaber "Led", naar man holder den roede bold op foran dem og "Bue", naar man tager den blaa frem.

I pauserne kommer de mest modige boern op til os og spoerger os, hvad vi hedder, hvis de kan sige det paa engelsk, forsoeger at snakke thai med os eller vil have os til at laese boeger hoejt for dem. De smaa boern som endnu ikke taler engelsk, samler mod til sig og loeber saa op og siger "Farang" til os, hvorefter de flaekker af grin. Farang er det, de kalder os hvide udlaendinge.

Saadan en dag lyder maaske ikke af meget, men naar man konstant hopper rundt og synger sange, danser og er paa, saa er man temmelig traet, naar klokken bliver 2 og vores tuk-tuk driver Mr An kommer og henter os.

Weekend i Khao Yai national park

Torsdag morgen fik vi at vide, at vi ikke skulle undervise, saa vi tog toget direkte til Khao Yai National Park - en 4 timers lang togtur til den roerende pris af 23 baht (ca 3 kr).

National parken var en helt fantastisk oplevelse. Vi boede paa paa et hostel, som overraskede ved at have en dejlig svimmingpool. Fredag var vi paa trekking i regnskoven med en lokal ranger. Vi saa utrolig mange flotte steder og var ogsaa heldige at se forskellige dyr, fx. en skorpion, slange, en baby-kamaeleon, hornbille (fulgen paa billeder), gibbonaber, andre aber, en varan, kaempe edderkopper og diverse kryb.

Desvaerre gemte elefanterne sig. Om eftermiddagen badede vi i vandfaldet Nam Tok Haew Suwat, hvor vandfaldet fra filmen The Beach med Leonardo Dicaprio er filmet.


Loerdag slappede vi af ved poolen om formiddagen og tog paa grottetur og flagermus-jagt om eftermiddagen. Foerst var vi nede i en grotte med "kun" 10.000 flagermus. Vores venlige guide fortalte os, at vi ikke skulle aabne munden, naar vi saa op i loftet for at se paa flagermusene. I kan selv gaette hvorfor :-) Grotten var samtidig indrettet som tempel og de buddistiske munke gaar ned i grotten om natten og mediterer. Derefter koerte vi til en anden grotte, hvor der var 3 millioner flagermus. Man kan ikke gaa ind i grotten paa grund af den heftige stank.
Saa vi stod uden for ved solnedgang og pludselig vaeltede det ud med flagermus i store svaerme. De flyver alle sammen ud ved solnedgang for at tage til national parken og jage insekter. Vi stod en time og saa paa flagermusene kom flyvene paa lange raekker over vores hoveder, naesten som insekter eller fugle paa traek. Selvom flagermus ikke lige frem er et dyr, jeg forbinder med skoenhed, var det et meget smukt syn.

Soendag tjekkede vi ud og endte med at tage en impulsiv tur til Bangkok, da vi pludselig fik at vide samme morgen, at det var helligdag mandag, og at vi derfor ikke skulle undervise. Ja, tingene er lidt uorganiserede og kaotiske til tider, men jeg synes, vi er gode til at faa det bedste ud af det.

Undervisning i en landsby

I mandags startede vi med at undervise nogle boern i en naerliggende landsby. Pt. har boernene stadig sommerferie, saa skolen er endnu ikke aaben. Denne og sidste uge brugte de store boern paa at rengoere og vedligeholde skolebygningerne, mens de smaa stadig har ferie.
I sidste uge underviste de canadiske piger de boern, som frivilligt har lyst til at komme og laere lidt engelsk i landsbyen, mens vi fire andre var i gang med vores introduktionsprogram.
I denne uge skulle vi fire andre ogsaa undervise samme sted, saa det er temmeligt kaotisk at vaere 10 undervisere og op til 20 boern mellem 4 og 15 aar.
I dag var der kun 5 boern, saa det var jo helt fjollet, at vi var saa mange undervisere.
De fleste boern er meget smaa og nogle har ikke engang proevet at gaa i skole foer, saa vi laver mest lege med dem, synger og danser. Ind i mellem proever vi at laere dem nogle ord og udtryk, som de saa kan skrive eller tegne i deres smaa kladehaefter. De er virkelig soede, men det er lidt af en udfodring at laere en 4 aarig engelsk, saerligt naar man ikke kan thai.

Jeg kan dog efterhaanden nogle udtryk saa som "jeg hedder- hvad hedder du", "hvordan gaar det - det gaar godt", "jeg er xx aar gammel - hvor gammel er du", "jeg kommer fra Danmark" og andre nyttige fraser. Hver dag laerer jeg et par nye ord, og det er rigtig anvendeligt, naar vi skal forsoege at forklare hvad monday, tuesday osv. betyder - for hvordan tegner man lige det?

Det er lidt frustrerende at denne uge har vaeret saa kaotisk, men i naeste uge starter skolen og saa maa vi se, hvad der sker. I skolen skulle de eftersigende vaere delt ind i klasser, og der bliver vi vist heller ikke saa mange undervisere i en klasse. Saa jeg er optimistisk og glaeder mig. Og det er faktisk meget godt at faa lidt erfaringer - om end relativt rodede - om hvordan man underviser hovedsageligt baseret paa fagter og kropssprog.

Fredag er det helligdag her, saa der har vi fri. Saa i weeekenden tager vi til Khao Yai Nationalpark, som eftersigende skulle vaere meget smuk.

Landlig idyl og larmende storby

Saa er introduktionsugen slut, og det har vaeret helt fantastisk!
De foerste to dage gik med at se Ayutthaya, som er den by, der liger taettest paa vores hus. Onsdag tog vi saa paa homestay, hvor vi skulle bo fire dage hos en thailansk familie.

Vi blev koert til den lille landsby Ban Sai Village, hvor en meget venlig kvinde Urai tog imod os. Hun er en kvinde paa 30 aar, den yngste datter af syv boern, stadig ugift og bor i et meget hyggeligt hus ned til floden sammen med sin mor,
Da vi var blevet indkvarteret paa vores vaerelse cyklede vi en lang tur paa nogle, sine 2 sostre og deres maend og boern. Da vi var blevet indkvarteret, koerte vi en lang tur paa nogle meget gamle boernecykler uden bremser - saa det var temmelig nervepirrende, naar man skulle ned at stejle bakker.
Det var utrolig smukt at koere forbi rismarker, smaa lokale templer og groenne enge. Vi stoppede og spiste frokost ved det lokale tempel og cyklede saa videre og saa mere af den smukke natur. Efter fire timer vendte vi hjem med oemme ben og balder :-)
Om aftenen laerte vi lidt thai af Urai. Hun talte ret godt engelsk, saa vi fik ogsaa laert en masse om den thailandske kultur og mentalitet.

Torsdag formiddag laerte vi at lave thailandske dessert. Sticky rice med banan.
Vi lavede alt fra bunden, lavede koskosmaelk fra hele kokos ved foerst at lave kokosmel og derefter haelde vand over og aelte det til det blev til kokosmaelk. vi kogte ris, kokosmaelk og sukker og endte med at lave smaa fine pakker med sticky rice og banan, der blev pakket ind i bananblade. Det lyder maaske lidt mystisk, men det smagte faktisk ret godt (maaske mest fordi vi havde lagt saa meget sjael i det).
Derefter tog vi til thaimassage og saa var det vores tur til at blive aeltet godt igennem. Paa vej fra massage var vi paa marked.

Fredag morgen stod vi tidligt op, fordi vi skulle give mad til en munk, der kom sejlende forbi. Munkene maa ikke selv koebe mad, saa de sejler hver dag rundt og faar mad af de lokale familier. Urai havde lavet 5 forskellige retter til munken, fordi vi alle 5 skulle have en ret at give ham. Derudover fik han vores smaa pakker med sticky rice med banan.
Senere f\gik vi ned i landsbyen og samlede nogle boern, som gerne ville laere engelsk. Skolen her er endnu ikke begyndt, fordi der har vaeret ferie, men boernene er alligevel meget interesserede i at laere engelsk. Vi fik en lille forsmag paa, hvordan det bliver at undervise. Det var rigtig sjovt, men ogsaa svaert, fordi vi ikke taler thai og mest kan sige navneord paa engelsk. Men boernene var virkelig dejlige. Da vi gik til frokost og senenere, da vi gik tilbage til huset, ville de alle holde en i haanden og de blev ved med at sige I love you og You beautifull. Saa soedt!


Loerdag tog vi til Bangkok og det var noget af et kulturchok at vaere i saadan en storby, efter have vaeret i landlig idyl i nogle dage. Men Bangkok er en spaendende og travl by. Vi kiggede lidt paa forskellige butikker og handlendes varer og var lidt ude om aftenen.
Soendag var vi paa weekend-marked, hvor der var ca 1 million mennesker og 1 million smaa stande. Fik ikke rigtig koebt noget, fordi det hele var saa overvaeldende.

Katrine (DK), Jo (UK), Megan (Can), Holly (USA), Haly (Can) og mig

Selskab og oplevelser

Saa skal jeg love for, at jeg har faet selskab. Soendag kom der 9 andre piger til pensionatet, saa nu er vi en englaender, en amerikaner, 6 canadiere og to danskere. Saa 10 piger i et lille hus giver en masse fnisen og grin - saa det er ret hyggeligt - og jeg far virkelig oevet mit engelsk.
Jeg deler vaerelse med Jo fra england - og er meget nedepaa jorden og rigtig soed, saa det lover jo meget godt.

I dag startede vi paa vores introduktionsuge og har set en masse templer og ruiner i Ayutthaya. Det var virkelig varmt i solen (stol ikke paa vejrudsigten paa den blog,det har kun regnet 1 time, mens jeg har vaeret her), men meget spaendende. Vi har en soed og smilende thailandsk kvinde som guide, og hun fortaeller en masse om kulturen, stederne, religionen osv. Man skal lige vaenne sig til hendes accent, for hun udtaler kun halvdelen af bogstaverne. Ask bliver til aa og religion bliver til liligion - men man vaenner sig til selv at improviserse nogle konsonater rundt omkring. I morgen starter canadierne med at undervise paa skolen, mens vi fire andre fortsaetter intrudodutktionugen, der er aabenbart forskellige programmer. Men jeg er nu glad for at faa haeldt lidt mere paa tanken, foer jeg skal undervise (men Katrine den danske pige og jeg har ogsaa 2 maander her, mens de andre kun skal vaere her en maaned, saa vi har mere tid til at naa det hele).

Saa er jeg kommet til Thailand efter en god rejse. Det startede med, at jeg blev opgraderet til econmy ekstra, saa jeg fik ekstra plads, bedre service og bedre mad. Tilmed landede vi 20 minuttter for tidligt i Bankok, og den mand der skulle afhente mig stod med et fint skilt med mit navn pa, lige da jeg kom ud af lufthavnen. Saa hvis det er et forvarsel om, hvordan min tur bliver, saa tegner det godt. God service, venlige mennesker og alt koerer som smurt.

Nu er jeg saa paa pensionatet, hvor jeg skal bo de naeste dage - og vist nok ogsaa, naar jeg skal undervise. Jeg har faaet mit vaerelse, som vist er det, man kalder spartansk indrettet med en koejeseng, bord og en havestol. Der er ikke andre paa pensionatet end mig. I gaar var der en amerikansk pige, men hun naaede at flytte, foer jeg fik talt rigtig med hende.

Det var godt nok en speciel oplevelse at blive sat af paa pensionatet. Jeg fik hurtigt udpeget mit vaerelse samt bad og toilet, og saa gik min chauffoer ellers. Saa stod jeg der uden instrukser.
Kvinden, der har pensionaetet Ms. Jeab kan ikke et eneste ord engelsk. Saa jeg forsoeger mig med et par gloser paa thai og har ind til videre baade formaaet at fortaelle at jeg var sulten og sige tak. Ellers gaar tiden mest med at laese, sove ud oven paa jetlag og gaa tur i byen, hvis man kan kalde den det. Der er ca 1000 huse i smaa gader, men det er vist mest et beboelsesomraade for her er ikke meget liv. nogle boern leger paa gaden, men butikker osv. har jeg endnu ikke fundet.

I morgen kommer de andre frivillige, dvs. Danske Katrine og vist ogsaa to engelske-amerikanske piger at doemme ud fra deres navne Holly og Taylor. Det bliver rart med lidt selskab, for pt. foeler jeg mig som en thailandsk munk i stilhed.

Heldigvis er her et ok internetforbindelse, saa I ma endelig skrive en masse emails til mig. Jeg har ikke fundet ud af, hvordan jeg uploader billeder til computeren endnu, men der kommer forhaabentlig snart nogle billeder af mit vaerelse osv.

Hvordan skal alt dette kunne være i rygsækken?

Så er alt lagt frem på bordet - og jeg er spændt på, om det kan være i rygsækken.

Introduktion til Thailand

Så har jeg fået oplysningerne om, hvordan programmet for min første tid i Thailand er. Så nu kan jeg jo poste mit første rigtige blog-indlæg, allerede inden jeg er taget afsted :-)

2. maj: Jeg lander i lufthavnen kl 14.45 lokal tid efter 11 timers flyvetur. Bliver hentet i lufthavnen (håber jeg!) og kørt til det pensionat i Ayuthaya, hvor jeg skal bo de kommende dage.
3+4 maj: Tid til at tulle rundt i Aututhaya (60 km nord for Bankok) på egen hånd og lære byen og landet lidt at kende.
5 maj: Introduktionsugen begynder med intro til religion, kultur, historie, vaner og skikke, politik samt de første ord på thai.
6-8 maj: Sprog- og kulturtimer om formiddagen samt tur til Auuthaya og Bangkok om eftermiddagen for at se forskellige seværdigheder.
9-14. maj: Besøg i landsby og inlogering hos lokal familie. Tid til at øve thai med de lokale, se naturparker, landsbyer.
15. maj: Alle frivillige tager til de projekter, hvor de skal arbejde og bo.

Det lyder jo rigtig spændende, og jeg glæder mig meget. I introugen samles alle frivillige, der skal arbejde frivilligt i Thailand. Jeg ved, at vi min. er Katrine fra Esbjerg og jeg selv - men om der kommer andre frivillige fra andre lande og hvor mange - det må tiden vise...

Velkommen til min rejse-blog, hvor du kan følge med i mine Thailandske eventyr.

Jeg vil løbende uploade billeder og rejsebeskrivelser, så du derhjemme kan følge mine oplevelser og strabadser i smilets land.