Rismarker, canyon, hotsprings og vandfald

Nu har jeg vaeret i Nordthailand i en lille uge og her er virkelig dejligt. Min base er i Chiang mai, og saa tager jeg ture derfra.















Derfra tog jeg til Pai, som er en lille hyggelig by midt i mellem rismarker og bjerge. Jeg brugte tre dage i Pai, hvor jeg blandt andet noed udsigten over bjergene fra Pai Canyon (se billedet). Nu har jeg jo aldrig vaeret i det rigtig grand canyon, men Pai Canyon er et stort omraade, hvor man kan se ud over bjergene og ned i dalene. Man gaar paa den lille sti, man kan se paa billedet, og jeg skulle hilse at sige, at der er ret langt og stejlt ned til hver sin side!

I Pai fik jeg desuden ogsaa set mine foerste hotsprings (varme kilder), som der er rigtige mange af heroppe. Det varme vand kommer piblende op af jorden i nogle smaa badekar, der saa flyder over og loeber afsted i smaa varme floder. Jeg havde glad taget mit badetoej med til kilderne for at snuppe mig en lille dukkert i det varme vand, men som man maaske kan fornemme paa roegen paa billedet, er vandet MEGET varmt, ca 80 grader. Det er faktisk saa varmt, at det bobler og koger, saa jeg fik ikke meget brug for mit badetoej. Men til gengaeld kan man se paa skiltet, hvad de varme kilder aabenbart ofte bliver brugt til :-)














Pai's smukke omgivelser bestod ogsaa af en tusindevis af rismarker, og jeg har taget naesten lige saa mange billeder, som der er rismarker. Jeg maatte hele tiden stoppe op paa min scooter og tager billeder - hver gang jeg saa en ny smuk variation over samme tema, nemlig rismarkerne. Hvor kedelige de end kan lyde, er rismarker noget af det smukkeste, og det er saa hyggeligt at gaa forbi dem og se de lokale arbejde i markerne, enten med deres hakker og river eller med gamle ploejemaskiner.














Nu er jeg tilbage i Chiang mai, hvor jeg i dag har laert at lave laekker thaimad. Menuen - og deraf mine kompetencer inden for omraadet - bestod af thailandsk groentsagsgruppe, kylling i karry, pad thai - den laekre nuddelret paa billedet - og sticky rice med mango til dessert. Og det bedste var, at man selv skulle spise alt maden bagefter. Mmmmhh!
Det smarte var, at vi tilberedt alt fra bunden selv karrypastaen, saa jeg havde mulighed for selv at bestemme, hvor staerkt (eller rettere hvor lidt staerkt) min mad skulle vaere. Og det er jo sjaeldent at kunne faa lov til det her.
Genrelt er jeg blevet ret god til de thailandske ord "mai phet - chan mai chop phet" (ikke staerkt tak, jeg kan ikke lide staerk mad). Den bliver brugt flittigt, naar jeg bestiller mad her, selvom jeg da er blevet lidt bedre til at spise chilli, men rigtig god til det staerke bliver jeg nok aldrig.