De sidste to uger har jeg undervist paa en lokal skole, der har ca 150 boern i alderen 2-12 aar. Den foerste dag paa skolen havde vi faaet at vide, vi skulle undervise 14-16 aarige, saa vi var noget overraskede, da vi pludselig stod i en boernehave med 25 2-4 aarige. Men ret lettede over, at det kun var 25 boern, der var kommet den dag - og de 40, som rigtigt, skulle have vaeret der.
Nogle af boernene havde foerste dag i boernehaven netop den dag, saa de var rigtig bange, baade for os men ogsaa for at blive efterladt af deres foraeldre. Nogle skreg uafbrudt i de 3 timer, vi var der, selvom vi forsoegte alle strategier for at faa dem til at holde op. Saa det var 3 haarde timer, og jeg behoever vist ikke at forklare, hvorfor det var umuligt at laere dem noget engelsk ;-)
Men da hverken vi eller boernene fik saa meget ud af vores tilstedevaerelse i boernehaven, har vi nu faaet noget aeldre klasser og et lidt mere fast skema.
Hver morgen fra 9-10 underviser vi boernehaveklassen, som bestaar af 60 soede boern paa 4 og 5 aar. De er saa kaere, men stadig for smaa til at kunne laere ret meget. Saa vi oever det engelske alfabet, laerer dem at taelle til 10 og synger en masse boernesange. Jeg er efterhaanden ret god til Hokey Pokey (Buggie woogie), Head, Shoulders, Knees and Toes og mange andre.
Fra 10-11 underviser vi en time og fra 12.30-13.30 underviser vi en time. I disse timer skifter vi fra klasse til klasse, saaledes at alle eleverne faar engelsk-undervisning med os minimum een gang om ugen. Deres engelsk kendskab er relativt begraenset, selv for de aeldste boern, saa undervisningen handler om at laere dem basale saetninger "jeg hedder, hvad hedder du", "jeg er 7 aar gammel" osv samt farverne, dyrene osv.
Det er altid dejligt, naar man saa hoerer et barn, der i pauserne gaar og synger A,B,C - eller naar 25 8 aarige elever stolt raaber "Led", naar man holder den roede bold op foran dem og "Bue", naar man tager den blaa frem.
I pauserne kommer de mest modige boern op til os og spoerger os, hvad vi hedder, hvis de kan sige det paa engelsk, forsoeger at snakke thai med os eller vil have os til at laese boeger hoejt for dem. De smaa boern som endnu ikke taler engelsk, samler mod til sig og loeber saa op og siger "Farang" til os, hvorefter de flaekker af grin. Farang er det, de kalder os hvide udlaendinge.
Saadan en dag lyder maaske ikke af meget, men naar man konstant hopper rundt og synger sange, danser og er paa, saa er man temmelig traet, naar klokken bliver 2 og vores tuk-tuk driver Mr An kommer og henter os.
1 kommentar:
Kære Pernille
Det var med stor interesse at jeg læste dit seneste om børnehaven/skolen.
Tænk sig at starte i institution for første gang og så bare blive dumpet - et fremmed sted, fuld af fremmede og endda voksne som ser anderledes ud og så ovenikøbet skal til at lære et fremmed sprog. Klart at det ikke går nemt. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om der ikke allerede er nogen af jer der har helt styr på at tilrettelægge slagets gang, men et godt råd kan være at lave små grupper med børnene, så de får en fornemmelse af en strukturhen de henad vejen kan/skal vende tilbage til.
Var med til Johan's første dag i frid igår – den samme som Ida's, så han kender stedet godt og havde jo både sin far og mor med. Vi var der en times tid, fik en ostemad og at se ens forældre i kontakt de andre voksne gjorde sikkert sit. Han var enormt glad for at være der og ville helst blive der da jeg kom for at hente og havde allerede savet en pistol.
Jeg synes det er stort det du har gang i. Flot.
Kærlig hilsen fra onkel Christian.
P.S
Er ret optaget af Ken Wilber og The Integral!!! – hans socio-kulturelle-bevidsthed-evolutions-model er fantastisk: http://in.integralinstitute.org
En af vor tids stærste tænkere!
Det her har du sikkert hørt om - vejen videre fra det Postmoderne
http://www.spiraldynamics.net/
Ja, vi bør nok alle tage stilling til:
http://www.storyofstuff.org/
en lille film 20min.
Stort knus fra mig.
Send en kommentar