Kreativ engelsk-undervisning

Saa er der endelig blevet tid til at fortaelle lidt om, hvordan det gaar med det frivillige arbejde, nemlig engelsk-undervisningen.

De sidste to uger har jeg undervist paa en lokal skole, der har ca 150 boern i alderen 2-12 aar. Den foerste dag paa skolen havde vi faaet at vide, vi skulle undervise 14-16 aarige, saa vi var noget overraskede, da vi pludselig stod i en boernehave med 25 2-4 aarige. Men ret lettede over, at det kun var 25 boern, der var kommet den dag - og de 40, som rigtigt, skulle have vaeret der.
Nogle af boernene havde foerste dag i boernehaven netop den dag, saa de var rigtig bange, baade for os men ogsaa for at blive efterladt af deres foraeldre. Nogle skreg uafbrudt i de 3 timer, vi var der, selvom vi forsoegte alle strategier for at faa dem til at holde op. Saa det var 3 haarde timer, og jeg behoever vist ikke at forklare, hvorfor det var umuligt at laere dem noget engelsk ;-)


Men da hverken vi eller boernene fik saa meget ud af vores tilstedevaerelse i boernehaven, har vi nu faaet noget aeldre klasser og et lidt mere fast skema.

Hver morgen fra 9-10 underviser vi boernehaveklassen, som bestaar af 60 soede boern paa 4 og 5 aar. De er saa kaere, men stadig for smaa til at kunne laere ret meget. Saa vi oever det engelske alfabet, laerer dem at taelle til 10 og synger en masse boernesange. Jeg er efterhaanden ret god til Hokey Pokey (Buggie woogie), Head, Shoulders, Knees and Toes og mange andre.

Fra 10-11 underviser vi en time og fra 12.30-13.30 underviser vi en time. I disse timer skifter vi fra klasse til klasse, saaledes at alle eleverne faar engelsk-undervisning med os minimum een gang om ugen. Deres engelsk kendskab er relativt begraenset, selv for de aeldste boern, saa undervisningen handler om at laere dem basale saetninger "jeg hedder, hvad hedder du", "jeg er 7 aar gammel" osv samt farverne, dyrene osv.

Det er altid dejligt, naar man saa hoerer et barn, der i pauserne gaar og synger A,B,C - eller naar 25 8 aarige elever stolt raaber "Led", naar man holder den roede bold op foran dem og "Bue", naar man tager den blaa frem.

I pauserne kommer de mest modige boern op til os og spoerger os, hvad vi hedder, hvis de kan sige det paa engelsk, forsoeger at snakke thai med os eller vil have os til at laese boeger hoejt for dem. De smaa boern som endnu ikke taler engelsk, samler mod til sig og loeber saa op og siger "Farang" til os, hvorefter de flaekker af grin. Farang er det, de kalder os hvide udlaendinge.

Saadan en dag lyder maaske ikke af meget, men naar man konstant hopper rundt og synger sange, danser og er paa, saa er man temmelig traet, naar klokken bliver 2 og vores tuk-tuk driver Mr An kommer og henter os.

Weekend i Khao Yai national park

Torsdag morgen fik vi at vide, at vi ikke skulle undervise, saa vi tog toget direkte til Khao Yai National Park - en 4 timers lang togtur til den roerende pris af 23 baht (ca 3 kr).

National parken var en helt fantastisk oplevelse. Vi boede paa paa et hostel, som overraskede ved at have en dejlig svimmingpool. Fredag var vi paa trekking i regnskoven med en lokal ranger. Vi saa utrolig mange flotte steder og var ogsaa heldige at se forskellige dyr, fx. en skorpion, slange, en baby-kamaeleon, hornbille (fulgen paa billeder), gibbonaber, andre aber, en varan, kaempe edderkopper og diverse kryb.

Desvaerre gemte elefanterne sig. Om eftermiddagen badede vi i vandfaldet Nam Tok Haew Suwat, hvor vandfaldet fra filmen The Beach med Leonardo Dicaprio er filmet.


Loerdag slappede vi af ved poolen om formiddagen og tog paa grottetur og flagermus-jagt om eftermiddagen. Foerst var vi nede i en grotte med "kun" 10.000 flagermus. Vores venlige guide fortalte os, at vi ikke skulle aabne munden, naar vi saa op i loftet for at se paa flagermusene. I kan selv gaette hvorfor :-) Grotten var samtidig indrettet som tempel og de buddistiske munke gaar ned i grotten om natten og mediterer. Derefter koerte vi til en anden grotte, hvor der var 3 millioner flagermus. Man kan ikke gaa ind i grotten paa grund af den heftige stank.
Saa vi stod uden for ved solnedgang og pludselig vaeltede det ud med flagermus i store svaerme. De flyver alle sammen ud ved solnedgang for at tage til national parken og jage insekter. Vi stod en time og saa paa flagermusene kom flyvene paa lange raekker over vores hoveder, naesten som insekter eller fugle paa traek. Selvom flagermus ikke lige frem er et dyr, jeg forbinder med skoenhed, var det et meget smukt syn.

Soendag tjekkede vi ud og endte med at tage en impulsiv tur til Bangkok, da vi pludselig fik at vide samme morgen, at det var helligdag mandag, og at vi derfor ikke skulle undervise. Ja, tingene er lidt uorganiserede og kaotiske til tider, men jeg synes, vi er gode til at faa det bedste ud af det.

Undervisning i en landsby

I mandags startede vi med at undervise nogle boern i en naerliggende landsby. Pt. har boernene stadig sommerferie, saa skolen er endnu ikke aaben. Denne og sidste uge brugte de store boern paa at rengoere og vedligeholde skolebygningerne, mens de smaa stadig har ferie.
I sidste uge underviste de canadiske piger de boern, som frivilligt har lyst til at komme og laere lidt engelsk i landsbyen, mens vi fire andre var i gang med vores introduktionsprogram.
I denne uge skulle vi fire andre ogsaa undervise samme sted, saa det er temmeligt kaotisk at vaere 10 undervisere og op til 20 boern mellem 4 og 15 aar.
I dag var der kun 5 boern, saa det var jo helt fjollet, at vi var saa mange undervisere.
De fleste boern er meget smaa og nogle har ikke engang proevet at gaa i skole foer, saa vi laver mest lege med dem, synger og danser. Ind i mellem proever vi at laere dem nogle ord og udtryk, som de saa kan skrive eller tegne i deres smaa kladehaefter. De er virkelig soede, men det er lidt af en udfodring at laere en 4 aarig engelsk, saerligt naar man ikke kan thai.

Jeg kan dog efterhaanden nogle udtryk saa som "jeg hedder- hvad hedder du", "hvordan gaar det - det gaar godt", "jeg er xx aar gammel - hvor gammel er du", "jeg kommer fra Danmark" og andre nyttige fraser. Hver dag laerer jeg et par nye ord, og det er rigtig anvendeligt, naar vi skal forsoege at forklare hvad monday, tuesday osv. betyder - for hvordan tegner man lige det?

Det er lidt frustrerende at denne uge har vaeret saa kaotisk, men i naeste uge starter skolen og saa maa vi se, hvad der sker. I skolen skulle de eftersigende vaere delt ind i klasser, og der bliver vi vist heller ikke saa mange undervisere i en klasse. Saa jeg er optimistisk og glaeder mig. Og det er faktisk meget godt at faa lidt erfaringer - om end relativt rodede - om hvordan man underviser hovedsageligt baseret paa fagter og kropssprog.

Fredag er det helligdag her, saa der har vi fri. Saa i weeekenden tager vi til Khao Yai Nationalpark, som eftersigende skulle vaere meget smuk.

Landlig idyl og larmende storby

Saa er introduktionsugen slut, og det har vaeret helt fantastisk!
De foerste to dage gik med at se Ayutthaya, som er den by, der liger taettest paa vores hus. Onsdag tog vi saa paa homestay, hvor vi skulle bo fire dage hos en thailansk familie.

Vi blev koert til den lille landsby Ban Sai Village, hvor en meget venlig kvinde Urai tog imod os. Hun er en kvinde paa 30 aar, den yngste datter af syv boern, stadig ugift og bor i et meget hyggeligt hus ned til floden sammen med sin mor,
Da vi var blevet indkvarteret paa vores vaerelse cyklede vi en lang tur paa nogle, sine 2 sostre og deres maend og boern. Da vi var blevet indkvarteret, koerte vi en lang tur paa nogle meget gamle boernecykler uden bremser - saa det var temmelig nervepirrende, naar man skulle ned at stejle bakker.
Det var utrolig smukt at koere forbi rismarker, smaa lokale templer og groenne enge. Vi stoppede og spiste frokost ved det lokale tempel og cyklede saa videre og saa mere af den smukke natur. Efter fire timer vendte vi hjem med oemme ben og balder :-)
Om aftenen laerte vi lidt thai af Urai. Hun talte ret godt engelsk, saa vi fik ogsaa laert en masse om den thailandske kultur og mentalitet.

Torsdag formiddag laerte vi at lave thailandske dessert. Sticky rice med banan.
Vi lavede alt fra bunden, lavede koskosmaelk fra hele kokos ved foerst at lave kokosmel og derefter haelde vand over og aelte det til det blev til kokosmaelk. vi kogte ris, kokosmaelk og sukker og endte med at lave smaa fine pakker med sticky rice og banan, der blev pakket ind i bananblade. Det lyder maaske lidt mystisk, men det smagte faktisk ret godt (maaske mest fordi vi havde lagt saa meget sjael i det).
Derefter tog vi til thaimassage og saa var det vores tur til at blive aeltet godt igennem. Paa vej fra massage var vi paa marked.

Fredag morgen stod vi tidligt op, fordi vi skulle give mad til en munk, der kom sejlende forbi. Munkene maa ikke selv koebe mad, saa de sejler hver dag rundt og faar mad af de lokale familier. Urai havde lavet 5 forskellige retter til munken, fordi vi alle 5 skulle have en ret at give ham. Derudover fik han vores smaa pakker med sticky rice med banan.
Senere f\gik vi ned i landsbyen og samlede nogle boern, som gerne ville laere engelsk. Skolen her er endnu ikke begyndt, fordi der har vaeret ferie, men boernene er alligevel meget interesserede i at laere engelsk. Vi fik en lille forsmag paa, hvordan det bliver at undervise. Det var rigtig sjovt, men ogsaa svaert, fordi vi ikke taler thai og mest kan sige navneord paa engelsk. Men boernene var virkelig dejlige. Da vi gik til frokost og senenere, da vi gik tilbage til huset, ville de alle holde en i haanden og de blev ved med at sige I love you og You beautifull. Saa soedt!


Loerdag tog vi til Bangkok og det var noget af et kulturchok at vaere i saadan en storby, efter have vaeret i landlig idyl i nogle dage. Men Bangkok er en spaendende og travl by. Vi kiggede lidt paa forskellige butikker og handlendes varer og var lidt ude om aftenen.
Soendag var vi paa weekend-marked, hvor der var ca 1 million mennesker og 1 million smaa stande. Fik ikke rigtig koebt noget, fordi det hele var saa overvaeldende.

Katrine (DK), Jo (UK), Megan (Can), Holly (USA), Haly (Can) og mig

Selskab og oplevelser

Saa skal jeg love for, at jeg har faet selskab. Soendag kom der 9 andre piger til pensionatet, saa nu er vi en englaender, en amerikaner, 6 canadiere og to danskere. Saa 10 piger i et lille hus giver en masse fnisen og grin - saa det er ret hyggeligt - og jeg far virkelig oevet mit engelsk.
Jeg deler vaerelse med Jo fra england - og er meget nedepaa jorden og rigtig soed, saa det lover jo meget godt.

I dag startede vi paa vores introduktionsuge og har set en masse templer og ruiner i Ayutthaya. Det var virkelig varmt i solen (stol ikke paa vejrudsigten paa den blog,det har kun regnet 1 time, mens jeg har vaeret her), men meget spaendende. Vi har en soed og smilende thailandsk kvinde som guide, og hun fortaeller en masse om kulturen, stederne, religionen osv. Man skal lige vaenne sig til hendes accent, for hun udtaler kun halvdelen af bogstaverne. Ask bliver til aa og religion bliver til liligion - men man vaenner sig til selv at improviserse nogle konsonater rundt omkring. I morgen starter canadierne med at undervise paa skolen, mens vi fire andre fortsaetter intrudodutktionugen, der er aabenbart forskellige programmer. Men jeg er nu glad for at faa haeldt lidt mere paa tanken, foer jeg skal undervise (men Katrine den danske pige og jeg har ogsaa 2 maander her, mens de andre kun skal vaere her en maaned, saa vi har mere tid til at naa det hele).

Saa er jeg kommet til Thailand efter en god rejse. Det startede med, at jeg blev opgraderet til econmy ekstra, saa jeg fik ekstra plads, bedre service og bedre mad. Tilmed landede vi 20 minuttter for tidligt i Bankok, og den mand der skulle afhente mig stod med et fint skilt med mit navn pa, lige da jeg kom ud af lufthavnen. Saa hvis det er et forvarsel om, hvordan min tur bliver, saa tegner det godt. God service, venlige mennesker og alt koerer som smurt.

Nu er jeg saa paa pensionatet, hvor jeg skal bo de naeste dage - og vist nok ogsaa, naar jeg skal undervise. Jeg har faaet mit vaerelse, som vist er det, man kalder spartansk indrettet med en koejeseng, bord og en havestol. Der er ikke andre paa pensionatet end mig. I gaar var der en amerikansk pige, men hun naaede at flytte, foer jeg fik talt rigtig med hende.

Det var godt nok en speciel oplevelse at blive sat af paa pensionatet. Jeg fik hurtigt udpeget mit vaerelse samt bad og toilet, og saa gik min chauffoer ellers. Saa stod jeg der uden instrukser.
Kvinden, der har pensionaetet Ms. Jeab kan ikke et eneste ord engelsk. Saa jeg forsoeger mig med et par gloser paa thai og har ind til videre baade formaaet at fortaelle at jeg var sulten og sige tak. Ellers gaar tiden mest med at laese, sove ud oven paa jetlag og gaa tur i byen, hvis man kan kalde den det. Der er ca 1000 huse i smaa gader, men det er vist mest et beboelsesomraade for her er ikke meget liv. nogle boern leger paa gaden, men butikker osv. har jeg endnu ikke fundet.

I morgen kommer de andre frivillige, dvs. Danske Katrine og vist ogsaa to engelske-amerikanske piger at doemme ud fra deres navne Holly og Taylor. Det bliver rart med lidt selskab, for pt. foeler jeg mig som en thailandsk munk i stilhed.

Heldigvis er her et ok internetforbindelse, saa I ma endelig skrive en masse emails til mig. Jeg har ikke fundet ud af, hvordan jeg uploader billeder til computeren endnu, men der kommer forhaabentlig snart nogle billeder af mit vaerelse osv.

Hvordan skal alt dette kunne være i rygsækken?

Så er alt lagt frem på bordet - og jeg er spændt på, om det kan være i rygsækken.