Loerdag saa vi broen over floden Kwai, en bro som japanerne byggede for at faa hurtige forbindelseslinjer under anden verdenskrig fra Thailand (som de havde besat) og Burma. Det var meget dejligt vejr og broen var faktisk rigtig fin. Mange bliver aabenbart skuffede, fordi broen ikke er naer saa imponerende som sin frygtelige historie, hvor omkring 100.000 krigsfanger doede under bygningsarbejdet paa grund af elendige arbejdsforhold, tropesygdomme og fejlernaering. Men jeg synes nu, at broen og floden var fin, men maaske var mine forventninger ikke saa hoeje. Vi besoegte ogsaa museet om Broen og saa den mindekirkegaard, hvor der er gravstene for mange af de personer, der doede under byggeriet af broen.
Om eftermiddagen tog vi til en af Kanchanaburis store sevaerdigheder - nemlig Tigertemplet. I 1999 fik munkene i templet en foraeldreloes tigerunge af landsbyboerne i naerheden, fordi skifskytter havde skudt dens mor. Munkene adopterede tigerungen og med tiden modtog de flere og flere foraeldreloese tigre. Nu har de lavet det til en sevaerdighed, og turisterne stroemmer til. Det var en meget speciel oplevelse af vaere i tigertemplet.
Naar man kommer til templets omraade, skal man staa i koe for at faa taget billeder med tigrene (det er saadan man kan faa lov til at se dem). Da det blev min tur, kom der en guide og tog mig i haanden og foerte mig fra tiger til tiger. Samtidig var den en anden guide, der tog mit kamera og som saa knipsede loes, naar jeg satte mig ned ved en tiger. Der var ca 10 tigre, og hver turist fik taget billeder ved ca 4-5 af dem. Tigrene laa og sov, ganske upaavirket, fordi det er deres naturlige doegnrytme at sove om dagen og fordi de er saa vant til de mange turister. Hele oplevelsen tog 8-10 minutter og saa var det overstaaet! (Paa billedet kan man se folk i neongroenne bluser, det er guiderne, som foerer turisterne rundt til tigrene. I baggrunden kan man se en anden turist faa taget billeder med en anden tiger).
Det er da selvfoelgelig en speciel oplevelse at sidde ved siden af saa stort et dyr, men billederne ser egentlig mere imponerende ud end det var. Jeg fik ikke rigtig foelelsen af at opleve tigrene.
Efter fotosessionen gik vi op for at se nogle smaa tigerunger og de var vaeldig soede og legesyge.
Heldigvis for tigrene er der kun aabent i templet for turister i et par timer om eftermiddagen. Munkene indsamler donationer til at udbygge templet med en "Tiger island", det vil sige et parkomraade, der minder mere om tigrenes naturlige omgivelser i modsaetning til de smaa bure, de bor i nu. Det er meningen, at tigrene skal lukkes ud i naturen igen, naar de har laert at klare sig selv i den nye park. Saa intentionerne er gode nok, men paa nuvaerende tidspunkt er det en lidt maerkelig oplevelse af se saa smukke dyr vaere reduceret til at vaere photo opportunities for turisterne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar